fbpx
Online Markedsføring

Google vs Facebook – Hvad passer bedst til din markedsføring?

Hvilken kanal er mest relevant i din markedsføring? Bør du satse stort på Facebook, Google eller en kombination? Få svarene her med en guide til Google vs Facebook.

I online marketing er der to typer af trafik. Der er push– og pull-trafik. Helt kort sagt dækker push-kanaler over klassiske og sociale medier, mens pull-kanaler er søgemaskiner og databaser som Google, YouTube og Krak.

Skal du vælge push eller pull?

Klassiske og sociale medier – push – bruges ofte til at lancere et nyt produkt med eller i nichebrancher. Push-kanalerne er gode til at skabe opmærksomhed omkring dig eller dit produkt samt skabe eller påvirke et købsbehov. Det bruges også til målrettede kampagner, der skal øge kendskabet til et bestemt brand.

Søgemaskiner og databaser – pull – bruges, når kunderne selv opsøger bestemte produkter eller ydelser. Det kan være hvidevarer, rengøring eller bilforhandlere. Når kunden søger efter noget bestemt, handler det om at være synlig og let lede kunden til produktet, der efterspørges. Det er her SEO er altafgørende. Man kan enten selv optimere sin SEO eller hyre et bureau som mediePlan til at gøre det for sig.

Google AdWords vs Facebook Ads

Det er vigtigt at kende til både Google AdWords og Facebook Ads, hvis man skal vælge den bedste markedsføringskanal til sin virksomhed.

Kort fortalt bruges Google AdWords til såkaldte søgeordsannoncer, hvor du betaler for, at din hjemmeside dukker op øverst i søgeresultaterne ved søgning på bestemte ord eller sætninger. Der betales per klik på annoncerne.

Hvis du kunne tænke dig en mere indgående introduktion til AdWords, kan du læse mere her.

På Facebook baseres reklamerne på, hvad forbrugerne er interesserede i. De får vist reklamer, der passer til deres online aktivitet. Hvis du vil vide mere om annoncering på Sociale Medier kan du læse med her.

Når man kigger på Google vs Facebook, kan man sige, at AdWords hjælper dig med at finde nye kunder, mens Facebook Ads hjælper nye kunder med at finde dig.

Fordele ved Google AdWords

En af de største fordele ved at bruge Google til annoncer er, at ingen anden søgemaskine når ud til lige så mange som Google. Google har enormt mange brugere og er god til at komme med målrettede resultater.

Samtidig er det ikke nødvendigvis dem, der lægger flest penge i AdWords, der får de bedste resultater. Google fokuserer nemlig mere på relevansen af annoncerne end på summen af penge, der er lagt i dem. Det betyder, at alle har en chance.

Derudover findes der mange forskellige måder at gøre sine annoncer tiltrækkende på. Der kan bl.a. laves synlige brugeranmeldelser, vise lokation på kort, shopping annoncer med billeder m.m.

Fordele ved Facebook annoncer

Facebook-annoncer er blevet en del af mange virksomheders digitale marketingstrategi. Ligesom Google kan Facebook nå ud til et globalt publikum. Der er utroligt mange brugere på Facebook og med den information Facebook har om dem, kan annoncer effektivt målrettes det rigtige publikum.

På Facebook er der ligeledes mulighed for at udnytte det visuelle, som kan virke stærkt i annoncer. Her er der mulighed for at inddrage billeder, grafik, video og lignende i sine annoncer, hvilket er en klar fordel.

En anden fordel ved Facebook er, at der er et godt return of investment (ROI), og man kan nå forholdsvist langt for et begrænset budget.

Google vs Facebook – hvad skal du vælge?

Begge platforme er utroligt effektive og bør i virkeligheden ses som supplementer til hinanden frem for konkurrenter.

Hvis man både tænker Google AdWords og Facebook Ads ind i sin markedsføringsstrategi, vil man opnå gode resultater – og langt bedre end hvis man kun benytter én af de to platforme.