fbpx
Online MarkedsføringWeb

Hvad er Digital Data?

Af januar 23, 2019 No Comments

Digital data er alle steder. Du bruger det, hver gang du tager et billede med din mobil, skriver et opslag på Facebook eller sender en e-mail. I dette indlæg vil det blive uddybet nærmere, hvad digital data er – samt hvordan vi bruger det i vores hverdag.

Digital data er kort sagt data, der kan læses og opbevares af teknologi. Som computere og mobiler. Det er video, billeder, lyd og alt andet der gemmes digitalt.

Hvis man eksempelvis ønsker at scanne et billede og gemme det på sin computer, så er det nødvendigt at omforme det fysiske billede til et sprog, som computeren forstår – og dermed gøre det til digital data. Det gør computeren ved hjælp af det binære system.

Hvad bruger computeren det binære talsystem til?

For at kunne behandle og gemme data bruger computere det binære system – der udelukkende består af tallene “0” og “1”. Når du bruger en computer, bliver alt hvad du gør altså omformet til det binære system. Når du trykker på en knap, kan det sammenlignes med at trykke på en kontakt. Den kan enten være “tændt” eller “slukket” – dette læser computeren som “0” eller ”1”. Hvert ciffer kaldes for en bit, mens otte bits kaldes for en byte.

Hvordan kan en computer styres ud fra to signaler?

Det kan umiddelbart virke meget begrænsende kun at kunne benytte tallene 0 og 1 til at kommunikere med. Men det kan sammenlignes med morsekode, der er en række af prikker og streger. Ved forskellige sammensætninger repræsenterer morsekode alle bogstaver i alfabetet, tal og tegnsætning.

På samme måde kan det binære system sættes sammen og få forskellige betydninger. Tag eksempelvis den binære kode “110”, der står for tallet “6”.

Hvordan bruges dine digitale data af andre?

Udover at du selv bruger digital data, hver gang du bruger din computer eller mobil, så efterlader du også digitale spor. Det gør du eksempelvis, når du benytter applikationer, Google, Facebook eller andre sociale medier. Her lagres data om dig, som firmaerne bag de forskellige applikationer og medier kan bruge. De kan også sælge dine data videre til virksomheder, der bruger det til målrettet markedsføring. Det kan du blandt andet opleve ved, at du på de sociale medier får annoncer for ting, du tidligere har søgt efter på Google. Eller at priserne på flybilletter er dyrere for dig end for dine forældre, fordi du har vist interesse for destinationen før eller generelt været mere villig til at bruge flere penge ved online køb.

Leave a Reply