fbpx
SEO

Hvad er Duplicate Content?

Af januar 17, 2019 No Comments

Duplicate content kaldes også duplikeret- eller kopieret indhold. Når store blokke af ens eller stort set ens indhold dukker op på flere forskellige sider, anser Google det for at være duplicate content – uanset om det er på samme domæne eller ej.

Forekommer kopieret indhold, falder det under Blackhat SEO. Det giver Google en såkaldt duplicate content penalty – altså en straf for det. Det er også tilfældet, selvom det er “ikke-ondsindet kopieret”. Det kan både være i forhold til tekst, men duplicate content kan også opstå i forhold til en lang række andre punkter.

Herunder får du en liste over nogle af de mest almindelige steder, du bør være opmærksom på:

  • Bruger- og søgemaskinevenlige URL adresser. Hvis du har en dynamisk side, der gør webadressen læsevenlig (URL omskrivning), er risikoen for duplikeret indhold stor. Ligeledes er risikoen stor, hvis der ikke allerede er taget højde for det i opbygningen af hjemmesiden
  • Kan du få adgang til hjemmesiden både med og uden www før dit domæne, vil der være en chance for at alle sider på domænet vil opfattes som duplicate content
  • Printervenlige sider udgør en risiko, idet de ofte åbnes på en ny side, hvor kun det indhold, man ønsker at printe, dukker op – og dermed bliver til duplicate content
  • Flere tomme sider kan også blive anset som duplicate content
  • Webshops med flere varianter af produkter, der kun adskiller sig i eksempelvis farve eller størrelse, vil ofte have næsten samme produktbeskrivelse og dermed blive set som dobbelt indhold
  • Diskussionsfora, hvor der både genereres normale sider og mindre mobilvenlige sider, kan blive anset som kopieret indhold

Hvordan straffer Google for duplicate content?

Der som regel ikke tale om en egentlig straf. Google stræber efter at give de bedste søgeresultater. Dermed filtreres der i de sider, der dukker op i søgeresultaterne. Straffen ligger derfor i, at Google filtrerer dine sider for dig og bestemmer, hvilke sider der skal dukke op – og hvilke der ikke skal. Ofte vil siderne også få en dårligere placering.

Dog slår Google i  visse tilfælde ned med en mere betydelig straf, når de rydder op i deres databaser. Her risikerer sider med duplicate content at blive slettet, så de slet ikke dukker op i søgeresultater – heller ikke originalen.

Hvordan sikrer man sig mod mod duplicate content?

For så vidt muligt at undgå at blive straffet for duplikeret indhold, bør man overveje ovenstående punkter. Eksempelvis kan printvenlige sider laves med CSS og sider med duplicate content kan fjernes eller der kan benyttes 301 redirect til at omdirigere siden til den originale. Desuden bør gentagelse af standardtekst minimeres, ligesom der er en række af andre faktorer at tage hensyn til – men der findes flere guides til dette.

Leave a Reply