fbpx

Med Progressive Web Apps (PWA) kan alle gøre deres website til en “app”, der kan hentes ned på smartphones og tablets – uden brug af en app-butik. PWA er ikke en decideret applikation, men en responsiv hjemmeside, der opfører sig som en app. Google, der har udviklet dem, kalder det for moderne, offline webapps. Og Google har en vision om at gøre dem til den nye standard for mobilinternettet.

Fordele ved PWA

Brugere af smartphones har stort set altid en række apps liggende, som de ofte vender tilbage til. På samme måde kan der også være nogle hjemmesider, som man gang på gang vender tilbage til. Bl.a. sider med sportsresultater, webshops, nyheder osv. Med Progressive Web Apps er det let at hente sine yndlings-sider ned og have samme hurtige og lette adgang som med apps.

Som virksomhed er det en stor fordel at få sine kunder til at hente sit website som PWA. Udover at det giver konstant synlighed, åbner det også muligheden for at sende push-beskeder og dermed øge engagementet. Samtidig er det hurtigt at indlæse og fungerer pålideligt uanset netværksforholdene. Og dette er en vigtig kvalitet, da 53% af brugere vil forlade et website igen, hvis det tager mere end tre sekunder at indlæse.

Årsagen til at PWA fungerer offline er fordi, at nødvendige html- og css-filer samt billeder og andra data gemmes på enheden, så det kan indlæses hurtigt uanset om der er netforbindelse.

Hvorfor vælge Progressive Web Apps?

  • Pålidelighed: PWA indlæser hurtigt – også uden net.
  • Hastighed: Sideskift, scrolls og andre interaktioner fungerer og reagerer hurtigt.
  • Responsiv: Det er responsive websites, der er bygget til mobiler og tablets.
  • Engagement: Det er muligt at holde brugerne engagerede med push-beskeder, ikon på skrivebordet og visning i fuld skærm.
  • Uafhængighed: Med PWA er man ikke afhængig af app-butikker som App Store.

En af ulemperne er dog, at det endnu kræver lidt kendskab til kode for at kunne lave det. Google har en step-by-step guide til det, men ellers kan man også med fordel hyre et bureau til at gøre det. Det er nemlig hurtigere og derfor også billigere at udvikle end en decideret app.

Kunne du tænke dig andre nyheder og gode råd til markedsføring? mediePlan skriver flere gange om ugen om nye tendenser, tips og tricks.